Alaska Railroad | |
---|---|
Overblik | |
Type | Fragt og passager |
Antal linjer | 5 |
Passagertal | 522.101 (2019) 32.069 (2020) |
Website | alaskarailroad.com |
Drift | |
Åbnet | 1903 |
Ejer(e) | Staten Alaska |
Begivenheder | |
Købt af USAs regering | 12. marts 1914 |
Færdiggjort | 15. juli 1923 |
Overført til staten | 6. januar 1985 |
Teknisk | |
Strækningslængde | 760 km (hovedlinjen) |
Sporlængde | 1.056 km |
Sporvidde | 1.435 mm (standardspor) |
Tidl. sporvidde | 914 mm (den tidligere Tanana Valley Railroad) |
Alaska Railroad er en jernbane[1][2] der driver gods- og passagertransort i staten Alaska. Jernbanens hovedlinje er over 760 km lang og løber mellem Seward på den sydlige kyst og Fairbanks, nær centrum af staten og polarcirklen, og passerer gennem Anchorage og Denali National Park, hvor 17% af de besøgende ankommer med tog. Jernbanen har omkring 1.056 km spor, inklusive sidespor, banegårde og stiklinjer, inklusive grenen til Whittier, hvor jernbanen udveksler godsvogne med det kontinentale USA via jernbanepramme, der sejler mellem Port of Whittier og Harbour Island i Seattle.[3]
Byggeriet af jernbanen startede i 1903, da Alaska Central Railroad byggede en linje, der startede i Seward og strækker sig 80 km nordpå. Alaska Central gik konkurs i 1907 og blev reorganiseret som Alaska Northern Railroad Company i 1911, som forlængede linjen yderligere 34 km mod nord. Den 12. marts 1914 indvilligede den amerikanske kongres i at finansiere konstruktion og drift af en jernbane fra Seward til Fairbanks og købte jernbanelinjen af Alaska Northern, der havde økonomiske problemer.[4]
Da regeringen begyndte at bygge jernbanen der blev anslået til at koste $35 millioner, åbnede den en anlægsby langs Ship Creek, der blev starten på Anchorage, der nu er statens største by. I 1917 købte regeringen den smalsporede Tanana Valley Railroad, mest til sin jernbanegård i Fairbanks. Jernbanen blev færdig den 15. juli 1923 under præsident Warren G. Harding, der rejste til Alaska for at slå en ceremoniel gylden spiger i ved nordenden af den 210 meter lange Mears Memorial Bridge over Tanana River ved Nenana. Ejerskabet af jernbanen overgik fra den føderale regering til staten Alaska den 6. januar 1985.
I 2019 havde virksomheden indtægter på $203,9 millioner, og et overskud på 21,6 millioner USD, og 1,1 milliarder dollars i samlede aktiver.[5]